AAGE OTTOSEN

Jeg hedder Aage Ottosen og er kommunalbestyrelseskandidat for Venstre, opstillet i Bork, Hemmet, Sdr. Vium og Lønborg-Vostrup Venstre.

Jeg er 50 år, bor i Sdr. Vium og er gift med Irene. Sammen har vi Maria på 12, Andreas på 15 og Marcus på 17. 

Til dagligt er jeg folkeskolelærer i Hvide Sande. 

Jeg har altid været aktiv i forskelligt bestyrelsesarbejde, både i skole, børnehave, vandværk, menighedsråd og meget andet. Mine 20 år som selvstændig landmand har også præget min tilgang til det politiske liv. Tingene skal gøres på en fornuftig måde, der giver mening.

Jeg er i øjeblikket næstformand i Sdr. Vium Sogneforening og kulturhuset SKOLEN, sidder i skolebestyrelsen på Hvide Sande Skole som medarbejderrepræsentant samt er aktiv spejder i vores lokale spejdergruppe. 

Mine fokuspunkter i et fremtidigt arbejde er følgende:

· Udviklingen af landdistrikterne med fleksibel administration, så de bliver endnu mere attraktive at bosætte sig i.

· Understøtte de forpligtende fællesskaber, hvor de findes såvel for unge som for ældre.

· Arbejde for mindre formynderi på skoleområdet. Magten skal tilbage til skolelederne, det er dem der ved hvor skoen trykker. Vores gode folkeskoler skal gøres bedre.

Følg mig på facebook

Præsentationsvideo