REBECCA MOLDERS

  1. Jeg hedder Rebecca Molders og er 40 år. Jeg er gift med Torben Hjøllund Mortensen, der er regionschef i HedeDanmark. Sammen har vi vores to drenge på 8 og 10 år. Vi bor bor på Holmsland tæt på Kloster. Jeg er uddannet Skov- og landskabsingeniør - den traditionelle skovfoged-uddannelse - og har har været ansat indenfor det kommunalt tekniske område i mere end 10 år. Siden 2012 har jeg arbejdet med udvikling af kultur og turisme som kulturkonsulent ved Ringkøbing-Skjern Kommune. Jeg lever et aktivt fritidsliv tæt på naturen med min familie. Jeg har spillet musik hele min barndom og ungdom, og støtter særligt op om vores drenges musikalske fritidsinteresse på musikskolen og i Ringkøbing Garden. Jeg elsker at lave mad og sætter en stor ære i at kunne tilberede vores lokale vestjyske råvarer - helt fra bunden. 
  2. Jeg vil fremme bosætning, turisme, erhverv og vækst - ved at gøre vore børn og unge afhængige af Naturens Rige. Vi skal satse på vores stedbundne potentialer og dyrke samarbejdet mellem kultur og erhverv, for det kan blive en vækstdriver uden lige for vores område. Vi skal lære vore børn og unge at værdsætte, bruge og arbejde med naturen i vores område. Vi skal styrke et trygt børne- og ungeliv tæt på naturen og styrke vores unikke muligheder for et aktivt fritidsliv. Derved vil vi igen få vores unge til at komme hjem igen efter de har fået en uddannelse. Samarbejdet mellem kultur og erhverv har et stort potentiale, som vi blandt andet får mulighed for at arbejde mere indgåede med i det kommende TV-serie projekt - New Nordic Noir. Vi har her en enestående chance for at brande vores kommune og skabe øget turisme og bosætning. Vi skal arbejde for og med naturen, og styrke Naturens Rige med flere gode og velplacerede frilufts-faciliteter. Vi skal ændre bebyggelsesprocenten i sommerhusområder, så der skabes mulighed for etablering af flere store sommerhuse (20-25 pers.). Jeg vil i Byrådet - det er mit helt klare mål. Jeg brænder for at udvikle vores område, og vil være med til at beslutte hvordan fremtiden skal tegne sig her i Ringkøbing-Skjern kommune.

3. Man kan se mine offentlige opslag på Facebook (søg: Rebecca Molders) Man er også velkommen til at følge mig på Instagram (søg: MoldersRebecca)