GITTE REEDTZ

Jeg hedder Gitte Reedtz og er byrådskandidat for Venstre, opstillet for vælgerforeningerne i Lyne, Ådum og Hoven.

Jeg er 45 år og bor i Hoven med mine børn Mads (16) og Line (13). 

Til daglig arbejder jeg i Vejle for et firma i JYSK-koncernen, hvor jeg er int. project manager, leder af projektafdelingen, og arbejder med indretning af hoteller i hele verdenen.

Min interesse for politik stammer fra dels min bestyrelsespost i Egvad Erhvervsråd og senere Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, og mine otte år som skolebestyrelsesformand for Hoven Skole, og senere del af opstarten af Hoven Friskole, samt medlem af bestyrelsen.

Jeg vil arbejde for udvikling af landdistrikterne og en skolestruktur, der matcher de udfordringer, vi har indenfor erhverv og bosætning. 

Mit bidrag er en international karriere i store organisationer og min evne til at tænke løsningsorienteret og innovativt. Jeg er selv forankret i et landsbysamfund og kender udfordringerne.